Velkommen til Egeskovparken

Et sted, hvor naturen er tænkt ind i processen og dagligdagen, og hvor bæredygtige kvalitetsmaterialer skal være af højeste kvalitet. Det fortjener området.

Vi håber, at du bliver inspireret af området og boligerne, for Egeskovparken bliver noget helt særligt for de kommende beboere, området og lokalsamfundet.

Hald Ege

Det bedste fra landsbyen med hverdagens nødvendigheder indenfor rækkevidde og naturen for dine fødder

Egeskovparken ligger i den nordøstlige del af den idylliske by: Hald Ege. Smukt omkranset af Viborg plantage, den fredede Hald Ege skov og naturlige søer. 

Området er et mekka for naturelskere, børnefamilier, ryttere til både hest og på cykel samt vandre entusiaster. Naturen omkring Hald Ege byder på storslåede vandrestier, afmærkede cykelruter, ridestier og badepladser – alt sammen inden for gå- og cykelafstand. 

De karakteristiske og historiske røde barakker i Hald Ege, rummer nu både efterskole, ældreboliger og institutioner. De mange børnefamilier betyder, at byen både kan tilbyde 2 børnehuse, skole fra 0.-9. klasse, SFO og et stort, nyt idrætscenter. 

Melder lysten sig til biograftur, shopping eller restaurantbesøg løber Alhedestien lige udenfor Egeskovparken og helt til Viborg centrum, ligesom der er gode busforbindelser og under 10 minutter i bil til Viborg. 

Viborg plantage

Oplevelser, action og eventyr blot et stenkast fra dit hjem.

Helt tæt på Egeskovparken, lige på den anden side af Egeskovvej folder Viborg Plantage sig ud med storslået nåle-, bøge-, og egeskov som blev anlagt som en del af den første storstilede danske skovrejsning mellem 1780 og 1860. 

Historiske seværdigheder og smukke omgivelser.

Tag familien med på travetur i det mere en 430 hektar store areal, som rummer både historiske mindesmærker og røverhøje. Pak madpakkerne og hold picnic i skovens dybe ro eller snør løbeskoene og begiv dig ud i morgendisen inden verden vågner – mulighederne i Viborg Plantage er mange.

Mountainbike, ridning og telttur.

I plantagen er der også gode faciliteter, hvis moderne eventyr trækker mere end historiens vingesus. På det godt 17 km. lange mountainbikespor gives actionlysten frit løb på single track spor af flere forskellige sværhedsgrader. For ryttere til hest er der anlagt 50 km. dedikerede ridestier gennem den storslåede skov. Har du en spejder i maven eller blot lyst til at overnatte i den fri natur er Viborg Plantage et frit teltning område, hvor du kan slå teltet op og lade naturen omslutte dig.

Hald Ege Idrætscenter

Et idrætscenter for hele familien.

Midt i naturskønne Hald Ege findes Hald Ege idrætscenter, der danner rammen for et aktivt forenings- og idrætsliv i lokalmiljøet.

I hallerne dyrkes der mange forskellige former for idræt. Her spilles der håndbold, fodbold, badminton, kørestolsrugby, bordtennis, gymnastik, zumba, dans og leg for de mindste, – så der er rig mulighed for at have en aktiv livsstil for skoleelever og det lokale foreningsliv.

I idrætscentret finder du 2 store haller i almindelig håndboldstørrelse, en minihal, 2 aktivitetsrum, et festlokale med tilhørende køkken, med mulighed for at servere op til 100 personer, samt en cafe og 9 omklædningsrum.

Hald Sø og Dollerup Bakker

Skovstier, lystfiskeri og badesteder tæt på hjemmet.

Ikke langt fra Egeskovparken, på vej mod Herning, finder du Hald Sø og Dollerup Bakker, som er et af Danmarks mest kendte naturområder. Her kan du og familien opleve et rent og uspoleret miljø og nyde naturstierne på en frisk søndagsgåtur.

Ved Hald Sø kan familien tage på fisketur efter små ørreder, aborrer, gedder og ål. Der er mulighed for både at fiske fra vestsiden ved Hald Hovedgård eller leje en robåd på Niels Bugges Kro tæt på søen.

Om sommeren er de to badesteder, ved Skytteholmen i nordenden og badebroen i sydenden, hyppigt besøgt af beboere fra Viborg og omegnen. Her samles familier og venner til hyggeligt samvær, mens de nyder en svømmetur og det flotte landskab.

Byliv og natur hånd i hånd & tæt på alting

Blot få kilometer fra Viborgs byliv, men med roen og naturen lige udenfor døren.

Det unikke område ved Hald Ege byder på noget af det fineste natur i Midtjylland, uden at gå på kompromis med den moderne families ønsker til kultur og byliv, der kan blive realiseret kun få kilometer væk.

Vidunderlige naturoplevelser venter lige udenfor døren og med cykelsti hele vejen til Viborg behøver I ikke engang starte bilen, når byens mange tilbud lokker.

Går turen længere væk er vejnettet omkring Hald Ege veletableret med landeveje til alle Midtjyllands større byer som Silkeborg, Herning, Skive og Aarhus.

Vil du vide mere?

 

Er du også blevet inspireret til at se og høre mere, så er vi klar til at møde dig. Vi har tid til fremvisning af boligerne, så du kan få overblik og indsigt i alle detaljer. Du kan kontakte os direkte på 81101652 eller mail@wulffpartnere.dk. Du kan også anvende nedenstående kontaktformular.

Vil du høre mere om Egeskovparken?

Skriv direkte til os herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Kontakt